Boliger til leje

Velkommen til Astrids Have

Astrids Have består af 47 arkitekttegnede gårdhavehuse med egen gårdhave, carport og cykelskur i det eftertragtede Tirsbæk Bakker. Boligerne er på henholdsvis 100 og 110 m2 med tre eller fire værelser. På oversigtskortet over Astrids Have kan du se hvilke gårdhavehuse, der opføres, i henholdsvis etape 1 og etape 2. De første gårdhavehuse i etape 1 står klar til indflytning 1. april 2022.

Kontakt ØsterBO

Her på siden kan du finde informationer om Astrids Have, boligerne, materialer ol. Er du interesseret i at leje en bolig, eller har du spørgsmål, kan du kontakte ØsterBO, som administrerer udlejningen af Astrids Have. Gårdhavehusene i Astrids Have er privatejede, og der kræves ikke medlemskab af boligforeningen ØsterBO for at leje et gårdhavehus i Astrids Have.

  • The page where the form was submitted from.

Et gårdhavehus med egen carport og cykelskur

Gårdhavehusene i Astrids Have er attraktivt beliggende i den østlige del af Tirsbæk Bakker.

De arkitekttegnede lejeboliger ligger på relativt store grunde og har gårdhave samt egen carport og tilhørende cykelskur. Er du én af de første lejere, får du eksklusiv mulighed for at vælge, om dit hjem skal etableres som 3- eller 4-værelses bolig. Alle gårdhavehuse opvarmes med jordvarme, som er både omkostningseffektivt og en miljørigtig opvarmningsform.

Der er lagt vægt på, at boligerne og det samlede område indpasses så godt i den eksisterende natur som muligt.

 

Alle boliger har direkte adgang til grønt område udlagt omkring hver bolig. Derudover er der etableret store grønne områder og en sø i den vestlige del af udstykningen. Skilte, vejbelægning og vej- og stisystemernes udformning bidrager til at området fremstår eksklusivt og imødekommende. Der er i Tirsbæk Bakker etableret et stort sammenhængende sti-net, der gør det muligt at færdes i de grønne områder og med forbindelse til skolevej, Bredballe Centret med videre.

Astrids Have er for alle, og der er disponeret plads til fællesskaber på tværs af naboskaber med fællesarealer, legepladser og boldbane. Området er attraktivt for både par, enlige og børnefamilier.

Boliginformationer

 

Boligtype Gårdhavehuse
Areal 110 m² og 110 m²
Antal værelser 3 eller 4*
Gårdhaveareal 48 m² og 50 m²
Pris ex. forbrug fra 10.417 kr./mdr.*
Opvarmning Bæredygtig jordopvarmning
Indflytning fra 01.04.2022
Arkitekt Ravn Arkitektur A/S
Antal boliger i etape 1 22
Antal boliger etape 2 25
Administration ØsterBO – Vejle

 

*Som 1. gangslejer er det muligt at vælge, om lejemål skal etableres som en 3- eller 4-værelses bolig

*Indbetaling: Depositum 3 mdr. husleje + 2. mdr. forudbetalt leje + første måneds husleje